Tips til studerende

Sidst opdateret d. 21/12/09

Her kan du finde tips og tricks som kun er relevante for studerende. I de fleste tilfælde skal du gå på en videregående uddannelse for at have glæde af mine tips.

Få mest muligt ud af SU-systemet

Brug SU-systemet med omhu og få mere SU end andre. Læs den store guide til SU-systemet.

Meld dig ind i en fagforening og bliv rigere

Fagforeningerne har ofte nogle rigtig gode tilbud til studerende. Det koster som regel kun få hundrede kroner om året, men gebyret er hurtigt tjent ind på de billige forsikringer, spottilbud og medlemskab af indkøbsforeninger som man får adgang til. Tjek dit eget fags fagforening og se hvad du kan få ud af det.

Få befordringsfradrag for transport til studiet

Hvis du bor langt væk fra dit studie, kan det være en stor udgift at transportere sig til og fra studiet. Den rabat man får fra SU-styrelsen, hjælper lidt, men det kan blive endnu bedre. Man kan kun få befordringsfradrag hvis man har et job.

Tricket er at finde et job på eller i nærheden af din uddannelsesinstitution. En halv time om dagen er nok. Bare du udfører et arbejde du få løn for, så er du berettiget til befordringfradrag uanset om det foregår i forlængelse af studiet.

Der er som regel masser af arbejdspladser på en uddannelsesinstition: kantine, bibliotek, administration osv. Der er helt sikkert en der kan bruge en studerende til lidt småtteriarbejde. Især hvis du forklarer situationen. Det kan blive en rigtig god timeløn og en stor rabat på transportomkosningerne.

Studierabatter

Som studerende kan man få rabat på et hav af ting. Find masser af studierabatter på stud-rabat.dk og studenter-rabatten.dk.

Undgå udgifter på studiebøger

Køb dine studiebøger brugt og sælg dem igen når du er færdig med dem. Prøv fx pensum.dk eller Bogbasen.dk.

(c)



Linkpartnere



w3